Den Sociale Kapitalfond Invest investerer i Refurb A/S

10. januar 2020

Refurb A/S har den 9. januar 2020 fået Den Sociale Kapitalfond Invest som ny medejer, i forbindelse med at den eksisterende ejerkreds sælger mere end 40% af virksomheden til kapitalfonden.

Marked, miljø og mennesker

Forventningen til Gazelle 2019 virksomheden Refurb har ikke ændret sig med udvidelsen af ejerkredsen. Virksomheden har hele tre formål, der samlet set kommer til udtryk i visionen om at blive Nordens førende forretning på opkøb, refurbishment og salg af genbrugt IT ved at tilbyde et bedre alternativ til nyt IT. På den måde gør forretningen en solid indsats for et bedre miljø og understøttes af en stærk social profil, hvor det at skabe en inkluderende arbejdsplads er helt essentielt for udviklingen af forretningen.

”Refurb er en gazelle-virksomhed i en interessant branche. De er en frontløber inden for cirkulær økonomi og har vist imponerende vækstrater. Samtidig har de en dygtig ledelse, som har demonstreret hvordan en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads kan skabe høj vækst. Vi ser meget frem til samarbejdet om at bringe virksomheden til næste niveau,” siger Lars Jannick Johansen, ledende partner i Den Sociale Kapitalfond Invest.

Refurb er en gazelle-virksomhed i en interessant branche. De er en frontløber inden for cirkulær økonomi og har vist imponerende vækstrater.

Lars Jannick Johansen, ledende partner i Den Sociale Kapitalfond Invest.

Forventninger til fremtiden

Der er et stort fokus på miljø, genbrug og social ansvarlighed. Samtidig bliver vores verden stadig mere digitaliseret. Ved at kombinere dette i én og samme forretning har Refurb fundet nøglen til en succes. En succes som virksomheden forventer fortsætter fremover, både i Danmark og udlandet.

”Jeg har store forventninger til Den Sociale Kapitalfond Invests engagement i Refurb. Kombinationen af investering og socialt ansvar er et virkelig godt match med den forretning vi er og fortsat gerne vil være. Partnerskabet vil give Refurb flere muskler og nye kompetencer i bestyrelsen, og det vil forstærke virksomhedens mulighed for fortsat vækst,” vurderer Ulrik Hjul Andersen, der er bestyrelsesformand og grundlægger af Refurb tilbage i 2008.

Kombinationen af investering og socialt ansvar er et virkelig godt match med den forretning vi er og fortsat gerne vil være.

Ulrik Hjul Andersen, bestyrelsesformand og grundlægger af Refurb

I august 2019 tiltrådte Jakob Pedersen Kokfelt som ny direktør i Refurb. Det skifte har, ligesom den aktuelle udvidelse af ejerkredsen, været planlagt gennem længere tid.

”Mit opdrag er at opbygge en økonomisk solid og bæredygtig forretning og samtidig gøre en forskel socialt og for miljøet. Det brænder jeg personligt for. Derfor er det også med stor tilfredshed, at vi nu får en partner med ombord der forstår den sondring. Vi har allerede gode erfaringer med at inddrage medarbejdere med særlige behov og kompetencer i virksomheden, herunder flere specialister med autisme-diagnose. Det ser vi frem til at gøre endnu mere fremadrettet,” udtaler administrerende direktør Jakob Pedersen Kokfelt.

Stifterne har solgt en del af deres ejerandel til Den Sociale Kapitalfond Invest, ligesom mindretalsinvestoren Gl. Tved Holding har solgt en del af deres andel af virksomheden. Samtidig bliver CEO Jakob Kokfelt nu medejer.

Parterne er enige om ikke at offentliggøre transaktionsprisen.

Læs mere om Refurb A/S

Dokumenter

Kontakt

Lars Jannick Johansen
Stifter og ledende partner
+45 2961 6892
Torben Agerup
Partner
+45 2421 2621

Nyheder

Den Sociale Kapitalfond rejser rekordfond på 670 millioner

Den Sociale Kapitalfond Effekt II er en realitet

Den Sociale Kapitalfond bag nyt nationalt råd for impact investeringer