Den Sociale Kapitalfond på Folkemøde 2022

Efter to lange år med Covid-19 glæder vi os over at vende stærkt tilbage til Folkemødet 2022, hvor vi igen kan samles for at inspirere og lade os inspirere af hinanden.

Publikum ved Folkemøde 2018
Case, Nyhed

Det gør vi i  vores telt J4 - Kvalitet i sociale velfærdsløsninger på Kæmpestranden, som vi deler med Askovfonden, Den Sociale Investeringsfond og Kammeradvokaten. Herunder kan du få et overblik over de debatter, som vi selv afholder:

Ti vilde impact trends

Et underholdende event med øl, bornholmsk most og breezers, hvor vi bl.a. kommer med bud på, hvilke impact trends vi aner i horisonten og hvilke bevægelser, vi kan skabe i arbejdet med at udnytte muligheder og overkomme udfordringer for sociale impact investeringer. Og så er publikum mere end velkomne til at give deres bud.

Sted: Telt J4 - Kvalitet i sociale velfærdsløsninger, Kæmpestranden

Tid: Torsdag d. 16. juni, kl. 18.00-19:30.

Læs vores bud på ti vilde impact trends fra sidste år her: 10 social impact investing trends i 2021 | Den Sociale Kapitalfond

Hvordan kan impact investeringer være et instrument til bedre velfærd?

En debat om, hvilken rolle impact investeringer spiller i fremtidens velfærd samt deres potentiale for at opnå grønne og sociale mål. Kom og diskuter, hvordan vi i højere grad får dem i spil, hvem der skal drive det, og om man må tjene penge på at investere socialt eller grønt.

Sted: Telt J4 - Kvalitet i sociale velfærdsløsninger, Kæmpestranden

Tid: Fredag d. 17. juni, kl. 11.00-11:45

Hvordan løfter vi velfærden med sociale effektinvesteringer?

Den demografiske udvikling og kompleksiteten i en række velfærdsproblemer gør, at vi fremover bør tænke velfærden anderledes. Dette er en debat sammen Den Sociale Investeringsfond, hvor omdrejningspunktet er ideer og konkrete forslag til, hvordan sociale effektinvesteringer kan indgå i fremtidens løsninger for bedre velfærd.

Tid: Fredag d. 17. juni, kl. 17:00 - 17:45

Sted: Telt J4 - Kvalitet i sociale velfærdsløsninger, Kæmpestranden