Social impact og ansvarlighed
Som social impact–fond er vi ikke som kapitalfonde er flest. I Den Sociale Kapitalfond ønsker vi at foretage investeringer, der bidrager positivt til samfundet. Derfor analyserer og vurderer vi både investeringens potentiale for at levere et attraktivt finansielt afkast og en positiv social effekt.
Samtlige af Den Sociale Kapitalfonds fire fonde er klassificeret som SFDR Artikel 9-fonde, idet de har bæredygtighed som en integreret målsætning i investeringsstrategien.
Den Sociale Kapitalfond Invest I & II: SFDR artikel 9 – private equity fonde målrettet virksomheder med særligt potentiale for social inklusion og indsatser i Danmark, Norge og Sverige.
Den Sociale Kapitalfond Effekt I & II: SFDR artikel 9 – effektinvesteringsfonde målrettet sociale løsninger med effekt på væsentlige velfærdsområder i Danmark.
Vi agerer med respekt for nationale og internationale retningslinjer og god skik. Den Sociale Kapitalfond har blandt andet politikker for håndtering af interessekonflikter, samfundsansvar, risikostyring og samarbejde med nærtstående parter.
Vi følger derudover blandt andet Aktive Ejeres retningslinjer for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse for kapitalfonde og efterlever FNs principper for ansvarlige investeringer (PRI). Vi er derudover UN Global Compact-medlem. Vores årlige CoP-rapportering følger UN Global Compacts nye retningslinjer herfor, og vil være at finde på deres hjemmeside.
Afrapportering på fondens arbejde i forhold til samfundsansvar og social impact samt oplysninger vedrørende miljømæssige, bæredygtige økonomiske aktiviteter sker årligt. Rapporten offentliggøres her på hjemmesiden.
Den seneste Social Impact & ESG Report kan findes nederst på siden.
ESG
I Den Sociale Kapitalfond har vi politikker for governance, diversitet og inklusion samt klima og miljø, som overordnet er beskrevet i politik for samfundsansvar og integrering af bæredygtighedsrisici, og er tilgængelige for alle medarbejdere i Den Sociale Kapitalfond.
Arbejdet med og status for disse emner beskrives ligeledes i Den Sociale Kapitalfonds årlige Social Impact & ESG Report, hvor der rapporteres på de opnåede mål samt sættes relevante mål for kommende år.
ESG Rapportering
Alle selskaber i Invest–porteføljen rapporterer på bæredygtighed inden for et år af den fælles ejerskabsperiode.
Miljø og Klima
Alle selskaber i Invest–porteføljen sætter science-based targets i den fælles ejerperiode. En del porteføljevirksomheder er nu tilsluttet Science Based Targets Initiative (SBTi) for ambitiøse og videnskabeligt baserede klimamål i overensstemmelse med Paris-aftalen. Resten er på vej.
Social
Alle selskaber i Invest-porteføljen har opstillet ambitiøse mål for social impact og rapporterer på fremgang. Virksomhederne har ansat endnu flere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, er foran de opstillede mål for socialt ansvar og har øget det positive økonomiske bidrag til samfundet.
Governance
Alle porteføljeselskaber i Invest I har tilsluttet sig FNs Global Compact og dets 10 principper.
Social Impact & ESG Report 2025
2025 har været et år med betydelige fremskridt for Den Sociale Kapitalfond. På tværs af vores fonde og teams har vi videreudviklet vores investeringer, styrket vores metoder og oplevet en stigende anerkendelse af vores indsats. Nye investeringer er blevet omsat fra ambition til handling – samtidig med at vores eksisterende portefølje fortsatte med at skabe dokumenterbar social impact og stærke resultater.
I rapporten kan du blandt andet læse om vores indsats for social impact og ESG på tværs af fondene og porteføljeselskaberne, og vi er stolte af de fremskridt, der er opnået:
Samfundsansvar
Læs her om vores politikker og retningslinjer for samfundsansvar.
Politik for Samfundsansvar og integrering af bæredygtighedsrisici
I Den Sociale Kapitalfond har vi en politik for samfundsansvar og integrering af bæredygtighedsrisici, der blandt andet har til formål at integrere risici for bæredygtig omstilling i investeringsbeslutningerne samt at efterleve danske og internationale mål og retningslinjer for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed (ESG) generelt i arbejdet.
Læs vores politik for samfundsansvar og integrering af bæredygtighedsrisici:
Aflønningspolitik
I Den Sociale Kapitalfond følger vi et princip om, at udbetaling af særlige bonusser og carried interest til fondens medarbejdere for succesfulde investeringer er betinget af, at både finansielle og sociale målsætninger er opnået. Dermed søger vi at integrere bæredygtighedsrisici i aflønningspolitikken.
Skatteforhold
Det er afgørende for os i at agere som en ansvarlig virksomhed. Det gælder både i forhold til egne skatteforhold samt at de virksomheder og indsatser, vi investerer i og samarbejder med, betaler den skat, de er forpligtede til. Vores skattepolitik beskriver de overordnede retningslinjer, forventninger og principper for vores og samarbejdspartneres ageren i skattemæssig henseende.
Danske og internationale standarder
Den Sociale Kapitalfond er medlem af UN Global Compact. Vi har derfor forpligtet sig til at overholde UN Global Compacts 10 generelle principper og rapporterer årligt på arbejdet med disse. Vi er desuden medlem af UN PRI (Principles for Responsible Investment) og følger således UN PRIs 6 principper for ansvarlig investering. Vi rapporterer på dette årligt.
Vi er i Den Sociale Kapitalfond medlem af brancheforeningen Aktive Ejere og efterlever deres retningslinjer for aktivt ejerskab og åbenhed i forvaltningen.