Randers Kommune og Marselisborg

Partnerskab mellem Den Sociale Kapitalfond Effekt, Randers Kommune & Marselisborg

Forventet investeringsperiode: februar 2023 - juli 2025 
Antal borgere: 80  

Formål

Projektet “En ny start for flere” er en indsats til en gruppe borgere, som oplever, at vejen fra ledighed til arbejde er udfordringsfyldt og som derfor har gavn af en bredere indsats end ellers. Den har til hensigt at hjælpe borgere bosat i boligområder omfattet af den boligsociale helhedsplan, der, som følge af komplekse problemstillinger, står uden beskæftigelse, med at få taget effektivt hånd om deres udfordringer med henblik på at opnå en form for beskæftigelse med et særligt fokus på, at borgerne bliver selvforsørgende. 

Indsats

Indsatsen består i udvikling og levering af følgende: 

  • En personlig indsats: borgerne får en personlig jobrådgiver, der følger borgerne i hele projektperioden. Derudover får de personlige og coachende samtaler og holdmoduler, der udvikler borgerens jobidentitet og mestringsindsatser ift. smerteproblematikker og psykiske lidelser.  
     

  • En jobindsats: jobsøgning og identifikation af jobmuligheder via Jobcenter Randers Virksomhedsnetværk, med efterfølgende intensiv opfølgning og støtte fra Marselisborg når borgeren er i praktik og job. 

  • En familieindsats: der tilbydes et familienetværksforløb, der skal understøtte fællesskaber, gode rammer for familielivet, brobygge til - samt give forståelse for - forskellige systemer bl.a. foreningslivet, skolehjem-samarbejdet mv. Dertil et forældreforløb med forskellige tematikker ud fra forældrenes ønsker og behov, f.eks. søvnrytme, lektiehjælp, opdragelse, positive relationer, sundhed og motion mv.  
     

  • En børne/teenagerindsats: et forløb med ‘teenagergrupperne’ med henblik på at styrke selvværd, øget trivsel, nye rollemodeller og brobygning til foreningslivet, sundhedssamtaler, fremmøde i skolen, og andre relevante boligsociale aktiviteter. 

Effektmål

  • At 30% af kontanthjælpsmodtagerne opnår ordinær beskæftigelse, herunder ordinære timer i småjobs og fleksjob. 
     

  • At 50% af projektets dagpengemodtagere opnår ordinær beskæftigelse og bliver selvforsørgende*. 

  • At borgerne og deres børn oplever personlig udvikling, større tro på fremtiden og mestring af hverdagen. 
     

  • At der realiseres et økonomisk provenu på +7 MDKK. 
     

  • At læring og erfaringer fra projektet kan anvendes i andre dele af indsatsen og i andre boligområder i Randers Kommune, ligesom andre kommuner og aktører kan blive inspireret af projektet.

*Selvforsørgelse defineres ved: ordinært arbejde, uddannelse med SU, voksenlærlingeforløb, fleksjob og perioder i øvrigt uden kommunal forsørgelse. 

Randers kommune logo