Den Sociale Kapitalfond Effekt

I Den Sociale Kapitalfond Effekt bruger vi sociale effektinvesteringer til at skabe bedre liv for mennesker i udsatte positioner via innovative og langsigtede partnerskaber.

23
investeringer siden 2021
2.081
borgere hjulpet siden 2021
140
millioner kroner estimeret offentlig besparelse siden 2021

Den Sociale Kapitalfond Effekt udvikler og finansierer sociale effektinvesteringer i tæt samarbejde med nytænkende kommuner eller andre offentlige aktører, virksomheder og professionelle leverandører af velfærdsløsninger.  
 
Investeringerne er struktureret som social impact bonds (SIBs), der på dansk betegnes sociale effektinvesteringer, hvor den sociale effekt og det finansielle afkast er direkte forbundne. Sociale effektinvesteringer er kendetegnet ved, at bestilleren (eksempelvis en kommune eller en virksomhed) alene betaler for de effekter, der skabes.  
 
Alle vores investeringer tager udgangspunkt i effektskabende initiativer og sociale indsatser, der sigter mod at forbedre livet for borgere i udsatte positioner samtidig med, at der skabes besparelser i offentlige budgetter.    

Hvad?

En social effektinvestering er et partnerskab mellem en bestiller (ofte en kommune eller en virksomhed), en leverandør af en velfærdsløsning og en investor, der har indgået en aftale om at løse en udfordring i samfundet. Det kunne for eksempel være:  

  • Uddannelse og beskæftigelse af udsatte borgere  
  • Reduktion af sygefravær i den offentlige sektor  
  • Forebyggelse af social udsathed  
  • Hjælpe hjemløse til egen bolig 
  • Sundhedsfremmende indsatser – for eksempel rehabilitering af borgere med hovedtraumer  

Sociale effektinvesteringer vil typisk være organiseret som følger:   

Wide Image
  • Investoren påtager sig den finansielle risiko ved at sikre den nødvendige likviditet før, under og efter indsatsen, indtil bestilleren betaler for den samlede effekt, der er opnået 
  • Leverandøren, ofte en professionel velfærdsleverandør, er ansvarlig for at levere den effekt med et specifikt forløb med, eller indsats for, borgeren. Leverandøren skal kun fokusere på effekten af indsatsen og ikke de specifikke aktiviteter 
  • Bestilleren er ofte en kommune, en region eller en virksomhed, der gerne vil betale for en given effekt.

Hvordan?

Investor finansierer leverandørens indsats. Jo bedre sociale effekter, der opnås, desto større økonomisk gevinst opnår bestilleren. Besparelserne danner grundlaget for tilbagebetalingen af investeringen, og dermed er kvaliteten af indsatsen, den sociale effekt og bestillerens betaling tæt knyttet sammen.  

Den Sociale Kapitalfond Effekt har aktive eller afsluttede sociale effektinvesteringer i samarbejde med kommunerne markeret på kortet. 

Investeringsfokus

Vores velfærdssystem kommer ofte til kort over for mennesker i de mest udsatte positioner. I Den Sociale Kapitalfond Effekt vil vi vise, at de fortsat er værd at investere i. 

Den Sociale Kapitalfond Effekts investeringsstrategi er rettet mod effektskabende initiativer eller sociale indsatser med fokus på at sikre borgere i udsatte positioner et bedre liv samtidigt med, at der skabes forbedringer i offentlige budgetter.  

Vi har eksempelvis fokus på konceptudvikling inden for følgende indsatsområder:  

Familier i udsatte positioner 

Hjemløshed 

Sygefravær og arbejdsmiljø 

Overvægt, diabetes og livsstilssygdomme 

Boligsociale indsatser 

Eksempler på sociale effektinvesteringer

Testimonials

Dokumenter

Vil du høre mere om dine muligheder?

Jannik Tharben Buchholz
Ledende partner
+45 3131 9260
Fallback Image
Alexander Bjerregaard-Nielsen
Partner
+45 9149 7818