Social impact og ansvarlighed  

Som social impactfond er vi ikke som kapitalfonde er flest. I Den Sociale Kapitalfond ønsker vi at foretage investeringer, der bidrager positivt til samfundet. Derfor analyserer og vurderer vi både investeringens potentiale for at levere et attraktivt finansielt afkast og en positiv social effekt.

Samtlige af Den Sociale Kapitalfonds fire fonde er klassificeret som SFDR Artikel 9-fonde, idet de har bæredygtighed som en integreret målsætning i investeringsstrategien.

Den Sociale Kapitalfond Invest I & II: SFDR artikel 9 – private equity fonde målrettet virksomheder med særligt potentiale for social inklusion og indsatser i Danmark, Norge og Sverige.

Den Sociale Kapitalfond Effekt I & II: SFDR artikel 9 – effektinvesteringsfonde målrettet sociale løsninger med effekt på væsentlige velfærdsområder i Danmark.

Vi agerer med respekt for nationale og internationale retningslinjer og god skik. Den Sociale Kapitalfond har blandt andet politikker for håndtering af interessekonflikter, samfundsansvar, risikostyring og samarbejde med nærtstående parter.

Vi følger derudover blandt andet Aktive Ejeres retningslinjer for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse for kapitalfonde og efterlever FNs principper for ansvarlige investeringer (PRI). Vi er derudover UN Global Compact-medlem. Vores årlige CoP-rapportering følger UN Global Compacts nye retningslinjer herfor, og vil være at finde på deres hjemmeside.

Afrapportering på fondens arbejde i forhold til samfundsansvar og social impact samt oplysninger vedrørende miljømæssige, bæredygtige økonomiske aktiviteter sker årligt. Rapporten offentliggøres her på hjemmesiden.

Den seneste ESG & Impact Report 2023 kan findes nederst på siden.

ESG

I Den Sociale Kapitalfond har vi politikker for governance, diversitet og inklusion samt klima og miljø, som overordnet er beskrevet i politik for samfundsansvar og integrering af bæredygtighedsrisici, og er tilgængelige for alle medarbejdere i Den Sociale Kapitalfond. 

Arbejdet med og status for disse emner beskrives ligeledes i Den Sociale Kapitalfonds årlige ESG & Impact Report, hvor der rapporteres på de opnåede mål samt sættes relevante mål for kommende år. 

ESG Rapportering

Alle selskaber i Investporteføljen rapporterer på bæredygtighed inden for et år af den fælles ejerskabsperiode.

Miljø og Klima

Alle selskaber i Investporteføljen sætter science-based targets i den fælles ejerperiode. En del porteføljevirksomheder er nu tilsluttet Science Based Targets Initiative (SBTi) for ambitiøse og videnskabeligt baserede klimamål i overensstemmelse med Paris-aftalen. Resten er på vej. 

Social

Alle selskaber i Invest-porteføljen har opstillet ambitiøse mål for social impact og rapporterer på fremgang. Virksomhederne har ansat endnu flere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, er foran de opstillede mål for socialt ansvar og har øget det positive økonomiske bidrag til samfundet.

Governance

Alle porteføljeselskaber i Invest I har tilsluttet sig FNs Global Compact og dets 10 principper.

ESG & Impact Report 2023

2023 var et travlt år for Den Sociale Kapitalfond. I løbet af året lykkedes det os at rejse kapital til vores to nye fonde, Effekt II og Invest II, samtidig med at vi gennemførte nye investeringer og exits. Fonden og porteføljeselskaberne under Invest I tog også vigtige skridt inden for bæredygtighed. Det kan du læse mere om i ESG og Impact Report 2023. 

Rapporten er fondens fjerde ESG-rapport, og vi er stolte af de fremskridt, der er opnået:  

Samfundsansvar

Læs her om vores politikker og retningslinjer for samfundsansvar.

I Den Sociale Kapitalfond har vi en politik for samfundsansvar og integrering af bæredygtighedsrisici, der blandt andet har til formål at integrere risici for bæredygtig omstilling i investeringsbeslutningerne samt at efterleve danske og internationale mål og retningslinjer for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed (ESG) generelt i arbejdet. 

Læs vores politik for samfundsansvar og integrering af bæredygtighedsrisici:

I Den Sociale Kapitalfond følger vi et princip om, at udbetaling af særlige bonusser og carried interest til fondens medarbejdere for succesfulde investeringer er betinget af, at både finansielle og sociale målsætninger er opnået. Dermed søger vi at integrere bæredygtighedsrisici i aflønningspolitikken. 

Det er afgørende for os i at agere som en ansvarlig virksomhed. Det gælder både i forhold til egne skatteforhold samt at de virksomheder og indsatser, vi investerer i og samarbejder med, betaler den skat, de er forpligtede til. Vores skattepolitik beskriver de overordnede retningslinjer, forventninger og principper for vores og samarbejdspartneres ageren i skattemæssig henseende. 

Den Sociale Kapitalfond er medlem af UN Global Compact. Vi har derfor forpligtet sig til at overholde UN Global Compacts 10 generelle principper og rapporterer årligt på arbejdet med disse. Vi er desuden medlem af UN PRI (Principles for Responsible Investment) og følger således UN PRIs 6 principper for ansvarlig investering. Vi rapporterer på dette årligt. 

Vi er i Den Sociale Kapitalfond medlem af brancheforeningen Aktive Ejere og efterlever deres retningslinjer for aktivt ejerskab og åbenhed i forvaltningen. 

Bæredygtigheds­relaterede oplysninger

Alle fonde under forvaltning i Den Sociale Kapitalfond har social bæredygtighed som en integreret målsætning i investeringspolitikkerne. De klassificeres således som finansielle produkter under artikel 9 i EU’s Disclosureforordning (Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR)). Generelt kan fonde under SFDR klassificeres på følgende måder: 

  • Artikel 6-fonde: Har ikke nogen offentligt bæredygtigheds- eller ESG-strategi eller elementer. 
  • Artikel 8-fonde: Har – blandt andre karakteristika – promovering af miljømæssige eller sociale karakteristika som værende del af deres strategi (‘lysegrønne’ fonde). 
  • Artikel 9-fonde: Har investering i økonomiske aktiviteter, der bidrager til miljømæssige og/eller sociale løsninger, som værende deres mål (‘mørkegrønne’ fonde). 

Fondene i Den Sociale Kapitalfond er finansielt fokuserede og målrettede mod investeringer i økonomiske aktiviteter, der bidrager til overordnede miljømæssige og sociale mål. Derfor anses de som artikel 9-fonde (‘mørkegrønne’) og rapporterer i overensstemmelse hermed. 

Den Sociale Kapitalfond Invest I – årlig bæredygtighedsrapportering

Den Sociale Kapitalfond Effekt I – årlig bæredygtighedsrapportering 

Den Sociale Kapitalfond Invest I – website disclosure

Den Sociale Kapitalfond Effekt I – website disclosure

Den Sociale Kapitalfond Invest II – website disclosure

Den Sociale Kapitalfond Effekt II – website disclosure

Den Sociale Kapitalfond Invest II – key information document 

Den Sociale Kapitalfond Effekt II – key information document 

Kontakt