Den Sociale Kapitalfonds medarbejdere

Om Den Sociale Kapitalfond

Den Sociale Kapitalfond bygger på ideen om at investere kapital og kompetencer i virksomheder og organisationer, som bidrager til at løse sociale problemer.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Baggrunden er behovet for både social og finansiel nytænkning. For eksempel står mere end 200.000 danskere langt fra arbejdsmarkedet og 7-8 % af en ungdomsårgang får hverken job eller uddannelse - samtidig med at virksomheder mangler arbejdskraft. 

Derfor udvikler Den Sociale Kapitalfond nye former for sociale investeringer og udbreder de bedste af dem i større skala, så de bliver en del af markedet og samfundsøkonomien. Vi gør det i partnerskab med virksomheder, investorer, det offentlige og andre, der gerne vil bidrage til bæredygtig vækst og social sammenhængskraft. 

Den Sociale Kapitalfonds hovedaktiviteter omfatter i dag:

- Den Sociale Kapitalfond Invest

- Den Sociale Kapitalfond Effekt

- Den Sociale Kapitalfond udviklingsprojekter

Den Sociale Kapitalfond blev etableret i 2011 af TrygFonden og Lars Jannick Johansen som en af de første sociale impact investment fonde. 

Investorer og samarbejdspartnere omfatter førende danske og internationale fonde og andre professionelle investorer, samt offentlige myndigheder, civilsamfundsorganisationer og virksomheder.

Den Sociale Kapitalfond er organiseret i en koncernstruktur med fælles brandnavn og ledes af en bestyrelse og et partnerteam, der kombinerer stor erfaring med investeringer, forretningsudvikling og socialt udviklingsarbejde, baseret på fælles mission og værdigrundlag. 

SKF Gruppebillede 2 2023