Fondsbestyrelsen

Den erhvervsdrivende fond, Den Sociale Kapitalfond, der er etableret af TrygFonden, spiller en særlig rolle som ”den oprindelige fond” og for udvikling og udbredelse af sociale investeringer.

Her er nye sociale investeringsløsninger udviklet og afprøvet i pilotinvesteringer. Fonden er derefter medinvestor i de nye, målrettede fonde som etableres på dette grundlag. Derved skabes større social effekt og samtidig et økonomisk afkast til finansiering af nye udviklingsaktiviteter.

Fondsbestyrelsen beslutter både de konkrete pilotinvesteringer foretaget i regi af den erhvervsdrivende fond, samt de sociale innovationsprojekter, som fonden stiller midler til rådighed for. Derved er fondsbestyrelsen også det samlende, strategiske advisory board for Den Sociale Kapitalfond gruppen.