Blindes Arbejde

Børster fra Blindes Arbejde

Blindes Arbejde (BA) er en erhvervsdrivende fond, hvis mål er at skabe flere job- og beskæftigelsesmuligheder for mennesker med synshandicap. Dette gøres ved at øge opmærksomheden på ’kloge hænder’ og ’nærværende kundeservice’ i såvel værksteder, butikker som hovedkontoret.

Blindes Arbejde fremstiller brugskunst og håndværk i højeste kvalitet indenfor; Børster, stoleflet, vævning og tekstiler. Blindes Arbejde samarbejder med førende designere, Lars Vejen, Chris Liljenberg Halstrøm, Rosa Tolnov Clausen og Søren Rose Studio.

Der er mere end 60 medarbejdere i BA: mere end 80% har et synshandicap.

Beskæftigelsen blandt blinde og svagtseende er kun ca. 46%, sammenlignet med 89% for den samlede arbejdsstyrke ifølge SFI.

Formålet med investeringen er at sætte mere gang i væksten, således at salget af varer vokser med mere end 60% i perioden 2018-2020 og den samlede omsætning vokser med 30%.

Blindes Arbejdes produkter sælges via webshop og via ”vi ses” butikskonceptet som er en kombination af arbejdende værksteder og butikslokale rundt om i Danmark.

Blindes Arbejde har produceret kvalitet i mere end 90 år i 2019 og som sådan en del af en stolt dansk tradition med at skabe beskæftigelse for udsatte.

SKF forventer at investere op til 2 mio. kr. i Blindes Arbejde.

Logo for Blindes Arbejde
Årstal
2018