Danpal A/S

Som led i et generationsskifte bliver Den Sociale Kapitalfond Invest og erfaren erhvervsmand nye majoritetsejere af Danpal, der tager samfundsmæssigt og socialt ansvar

Danpal A/S er en førende dansk producent og recycler af træpaller. 

Danpal er en førende dansk producent og recycler af træpaller.

Virksomheden er landsdækkende med afdelinger i Karlslunde, Fakse og Vamdrup, og sortimentet består blandt andet af returpaller, engangspaller og pallerammer.

Danpal har et stort fokus på miljøet og vil sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne for dermed at belaste miljøet mindst muligt, hvorfor reparation og genbrug af træpaller en af Danpals kerneydelser. Virksomheden har også en stærk tradition for at tage ansvar for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet og tilbyder gode vilkår og godt arbejdsmiljø. 15-20% af de 35 ansatte hos Danpal er således tidligere udsatte. Hermed er virksomheden på forkant med de voksende krav til bæredygtig produktion og social ansvarlighed. Sammen med en meget effektiv produktion har det resulteret i, at en lang række af Danmarks førende virksomheder, heriblandt Haldor Topsøe, Novo Nordisk, Novozymes, Fleggaard og Abena, er kunder hos Danpal.

Danpals største marked er Danmark, men virksomheden har også salg til Tyskland og ser også muligheder i andre lande.

Danpal har en bruttofortjeneste på omkring 27,1 mio. kr. årligt og blev etableret i 2005.

Udvikling

Den Sociale Kapitalfond Invest har i samarbejde med RM Group / Ole Juul Jørgensen købt majoriteten af aktierne i Danpal A/S i august 2020. Den Sociale Kapitalfond Invest med 40 pct. af aktierne ejer nu virksomheden sammen med de hidtidige ejere og Ole Juul Jørgensen som ny bestyrelsesformand. Ændringen i ejerstrukturen er sket som led i et generationsskifte, hvor Christian Lisberg, der har været i virksomheden i 25 år, er tiltrådt som administrerende direktør og medejer. Den fælles ambition er at udvikle virksomheden bl.a. via nye salgstiltag og øget udnyttelse af Danpals effektive produktion, stærke kunderelationer samt yderligere udvikling af den miljømæssigt bæredygtige og socialt ansvarlige profil – herunder til gavn for flere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.  

Fakta

Sektor: Industri. Fremstilling og reparation af træpaller.

Den sociale model: Danpal A/S har som mål i videst muligt omfang at ansætte personer med særlige udfordringer – og tilbyder gode opkvalificeringsmuligheder og arbejdsforhold, hvilket har sikret virksomheden dygtige og loyale medarbejdere.

Sted: Karlslunde, Faxe, Vamdrup

Investeringsår: 2020

Uddrag af årsrapport (t.kr.) 2018/19 2019/20 2020/21
Resultat før skat 7.766 6.780 16.097
Resultat efter skat 6.728 6.015 13.416
Egenkapital 16.405 15.764 24.180
Balancesum 46.035 37.519 46.385


Besøg Den Sociale Kapitalfond Invests hjemmeside lige her.Besøg Danpals hjemmeside lige her

danpal
Ejerandel

40 %

Årstal
2020
Industri
Industri
Samfundsbidrag
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
12. Ansvarligt forbrug og produktion
17. Partnerskaber for handling
Beliggenhed
Karlslunde, Faxe, Vamdrup

Ansvarlige partnere

Lars Jannick Johansen har stået i spidsen for etableringen og udviklingen af Den Sociale Kapitalfond fra begyndelsen, først som stifter og adm. direktør for managementselskabet og siden 2017 som ledende partner i Den Sociale Kapitalfond Invest.
Stifter og ledende partner (bestyrelsesleder)
+45 29 61 68 92
Torben Agerup har mange års erfaring med private equity fra LD og Maj Invest, hvor han i 18 år har arbejdet med SMV-segmentet og gennemført en lang række køb og salg af virksomheder, forud for etableringen af Den Sociale Kapitalfond Invest.
Partner (bestyrelsesmedlem)
+45 24 21 26 21