Kickstarter til bæredygtig vækst

Kickstarter til bæredygtig vækst er et intensivt udviklingsforløb til små og mellemstore virksomheder. Med fokus på vækst og optimering, bruges ansættelse af udsatte borgere som et strategisk greb i udviklingen af virksomheden.

OBS 

Kickstarter til bæredygtig vækst er det samme som Kickstarter til dobbelt bundlinje. Programmet har blot fået ny titel. Indholdet er det samme. 

Når en virksomhed deltager i ’Kickstarter til bæredygtig vækst’, får ledelsen adgang til en dedikeret forretningsudvikler, der med udgangspunkt i behov og ønsker hjælper med udvikle virksomheden.

Den Sociale Kapitalfond hjælper med at skabe overblik og fokus på de dele af forretningen, som kan optimeres. Når analysen og strategien er sat, hjælper forretningsudvikleren med at gøre planerne til virkelighed. Vi slipper ikke virksomheden.

I de fleste virksomheder er medarbejderne en af de vigtigste ressourcer. Derfor har vi i Kickstarter til bæredygtig vækst fokus på, at den sociale profil hjælper jer til at fastholde og tiltrække den rigtige arbejdskraft – og på at understøtte en motiveret og loyal medarbejdergruppe. 

Vi kickstarter din virksomhed

Bootcamp: Hvor er din virksomhed i dag, og hvor skal den hen i morgen? Analyse af potentiale, udfordringer og mulighed for at optimere.

1:1-forretningsudvikling: 16 uger hvor ledelsen hver uge får operationel og strategisk sparring.

Advisory-forløb: Månedlige møder mellem leder og forretningsudvikler sikrer fortsat udvikling.

Virksomheden 'Sølyst - Den Kongelige Skydebane' har deltaget i et acceleratorforløb med Den Sociale Kapitalfond, og det har været en øjenåbner for ledelsen, at det faktisk har været så relativt nemt at sætte forandringen i gang.

Forløbet har både udviklet os som virksomhed og mig som menneske. Hvis man begynder at indstille sig på, at man vil det, så kan det sagtens lade sig gøre.
Direktør Henrik Nielsen, Sølyst - Den Kongelige Skydebane

 

Hvad får du som virksomhedsleder ud af at deltage i Kickstarter til bæredygtig vækst?

Intensiv rådgivning om, hvordan du øger din omsætning, forbedrer indtjeningen og styrker din virksomheds sociale profil.

Individuel sparring med afsæt i virksomhedens og ledelsens behov og prioriteringer.

Undervisning i ledelse, strategi, salg, afsætning, driftsøkonomi og social bundlinje.

Netværk med andre virksomheder.

En indsats der tjener sig hjem

Når virksomhederne i acceleratorforløbet skaber job til udsatte, frigiver det midler, kommunen ellers skulle have brugt til overførselsindkomster. Med en del af den besparelse betaler kommunen Den Sociale Kapitalfond – det er Payment by Results.

Fordele for kommunen

Når flere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job, har kommunen færre udgifter og flere indtægter.

Kommunen betaler for resultater og ikke indsatser –  og får en systematik for at værdisætte beskæftigelsesindsatser.

Kommunen får partnerskab med flere små og mellemstore virksomheder.

Ny type impact-investering

Modellen giver plads til investorer, som vil finansiere aktiviteterne i programmet frem til det tidspunkt, hvor resultaterne kan måles og betalingen fra kommunen falder.

Udvikling af virksomheder til vækst og socialt ansvar er et nyt produkt på hylden med impact investeringer, der kan være relevante for private investorer, banker, fonde og andre, der ønsker at skabe både lokal social impact og økonomisk afkast.

Tilbud til investor

Adgang til en social investering med lav risiko og fornuftigt afkast.

Effektivt værktøj til socialt impact og økonomisk afkast.

Investor kan markere sig lokalt, regionalt eller nationalt ved progressivt at investere i social ansvarlig vækst, der skaber beskæftigelse til folk på kanten af arbejdsmarkedet.