Sustainable Finance Disclosure Regulation

Den Sociale Kapitalfond Effekt I K/S (’Fonden’) anses som et finansielt produkt under Artikel 9 i Forordningen, idet Fonden har bæredygtighed som en integreret målsætning i investeringsstrategien.

Sustainability-related disclosures – Den Sociale Kapitalfond Effekt I K/S

Følgende bæredygtighedsrelaterede oplysninger er udarbejdet i henhold til Sustainable Finance Disclosure Regulation / Forordning (EU) 2019/2088 (’Forordningen’) om krav til bæredygtighedsrelateret dokumentation med ikrafttrædelsesdato 10. marts 2021. Opdateringer og ændringer i oplysningerne kan derfor forekomme som følge af eksempelvis offentliggørelsen af yderligere lovgivning, retningslinjer og anbefalinger relateret til Forordningen.

 

Sammenfatning

Den Sociale Kapitalfond Effekt I K/S (’Fonden’) anses som et finansielt produkt under Artikel 9 i Forordningen, idet Fonden har bæredygtighed som en integreret målsætning i investeringsstrategien.

Alle fondens investeringer er bæredygtige med et socialt fokus. Fondens investeringsstrategi fokuserer på effektskabende initiativer og sociale indsatser, der sigter mod at forbedre livet for udsatte borgere og skabe besparelser i offentlige budgetter. Investeringerne er struktureret som social impact bonds (SIBs), der på dansk betegnes sociale effektinvesteringer, hvor den sociale effekt og det finansielle afkast er direkte forbundet.

Fondens bæredygtighedsmål er af social karakter med fokus på at forbedre livet for omtrent 3.000 udsatte danskere. Der måles løbende på sociale bæredygtighedsindikatorer, såsom antal borgere som indgår i fondens initiativer, antal beskæftigede borgere, antal måneders beskæftigelse skabt eller andre relevante indikatorer.

Fondens due diligence-proces validerer serviceleverandørernes evne til at opnå de sociale effekter, og der foretages løbende evaluering af sociale KPI'er i samarbejde med outcomebelønneren.

Fonden følger "do no significant harm"-princippet og evaluerer årligt, at investeringerne ikke forårsager materiel skade på miljø- eller sociale bæredygtighedsmål. Ingen investeringer vurderes at forårsage skade.

 

Investeringsstrategi

Fondens investeringsstrategi er rettet mod effektskabende initiativer eller sociale indsatser med fokus på at sikre udsatte borgere et bedre liv og skabe forbedringer i offentlige budgetter. Investeringerne har form som social impact bonds (SIBs), der på dansk betegnes sociale effektinvesteringer. Dette indebærer, at investeringerne struktureres som afgrænset projektfinansiering og er kendetegnet ved, at den sociale effekt og det finansielle afkast er direkte forbundet.

Fonden fokuserer på forskellige indsatsområder i Danmark, som adresserer betydelige udfordringer og samtidig har et væsentligt samfundsøkonomisk besparelsespotentiale, herunder:

  • Personer med stress, angst eller depression.
  • Psykisk sårbare personer, der står uden for det almindelige arbejdsmarked eller på anden vis, har behov for hjælp eller støtte.
  • Udsatte familier der f.eks. kæmper med vold i hjemmet eller andre sociale udfordringer.
  • Borgere med komplekse udfordringer såsom fx hjemløse eller andre borgere der går på tværs af mange forvaltninger eller indsatser.
  • Arbejdsmiljøområdet i relation til stress, sygefravær eller lignende.
  • Sundhedsrelaterede indsatser rettet mod fx overvægt, diabetes eller andre relevante sundhedsmæssige udfordringer, herunder særligt livstilssygdomme.
  • Geografisk afgrænsede områder, hvor der er behov for fx boligsociale indsatser som fx et alment boligområde eller lignende.
  • I mindre grad andre relaterede investeringer.

 

Fondens sociale karakteristika

Fondens bæredygtighedsmål er af social karakter, med en overordnet målsætning om at forbedre livet for omtrent 3.000 udsatte danskere i Fondens levetid. Fonden måler blandt andet løbende på effektskabelse inden for følgende sociale bæredygtighedsindikatorer:

  • Antal borgere Fonden har investeret i
  • Antal borgere i beskæftigelse
  • Antal måneders beskæftigelse skabt
  • Andre relevante sociale effekter

 

“Do no significant harm”

Fonden rapporterer ikke eksternt på principal adverse impact (PAI)-indikatorerne. En evaluering af PAI-indikatorerne indgår dog i Fondens præ-kontraktuelle due diligence-proces for nye investeringer, som del i at sikre, at Fondens investeringer overholder ”do no significant harm”-princippet (ved ikke at gøre materiel skade på miljømæssige eller sociale bæredygtighedsmål). PAI-indikatorerne for investeringerne genevalueres årligt for at sikre, at de fortsat overholder ”do no significant harm”-princippet. 

Ingen investeringer vurderes at gøre materiel skade på miljømæssige eller sociale bæredygtighedsmål.

 

Andel af investeringerne

Alle Fondens investeringer er bæredygtige investeringer med et socialt fokus.

 

Overvågning af sociale karakteristika

Fondens investeringer er struktureret som social impact bonds (SIBs), og Fondens afkast samt Serviceleverandørens margin (i fællesskab ’resultatbetalinger’) er dermed direkte korreleret med realisering af relevante sociale målsætninger.

Fondens due diligence-proces validerer Serviceleverandørernes erfaring med og forudsætninger for at levere på investeringens sociale målsætninger.

I den post-kontraktuelle opfølgning på sociale KPI’er evalueres Serviceleverandørens evne til at levere på de sociale målsætninger løbende i projektperioden. Denne opfølgning forekommer kvartalsvist, og data samt metode valideres af outcomebelønneren (f.eks. en kommune).

 

Metode

Antal borgere Fonden har investeret i opgøres som summen af det antal borgere, hver indsats er sat til at rumme. Idet der kan være et mindre omfang af løbende tilgang og frafald af borgere af individuelle årsager, er antallet af borgere som får gavn af indsatsen i projektperioden typisk en smule højere end det anførte antal borgere, som kan rummes i indsatsen.

Antal måneders beskæftigelse skabt opgøres af serviceleverandøren og valideres af kommunen baseret på information fra interne systemer om ydelsestræk.

Antal borgere i beskæftigelse opgøres på samme vis som antal måneders beskæftigelse. Her tælles alle borgere som har været i beskæftigelse i løbet af projektperioden. Der kan dermed indgå enkelte borgere, som har været i beskæftigelse og senere har mistet jobbet igen i projektperioden.

Øvrige relevante sociale effekter fastsættes i forhold til den givne investerings fokus og outcomebelønnerens betalingsvilje.

 

Datakilder og databehandling

I Fondens investeringer udveksles personfølsomme data mellem Serviceleverandør og kommune i forbindelse med validering af resultatopgørelser. Der foreligger derfor databehandleraftaler mellem disse aktører.

Fonden modtager udelukkende anonymiseret data til løbende opfølgning.

 

Metodiske og datarelaterede begrænsninger

Der forventes ikke at forekomme materielle begrænsninger i data og metode i bæredygtighedsøjemed.

 

Due diligence

Due diligence-processen validerer Serviceleverandørernes forudsætninger for at levere på investeringens sociale målsætninger baseret på blandt andet historiske resultater, organisatorisk og finansiel robusthed, juridisk risikovurdering og diverse markedsforhold.

Fondens due diligence-proces evaluerer endvidere Principal Adverse Impact (PAI)-indikatorerne for en given investering som del i at sikre, at Fonden overholder ”do no significant harm”-princippet. Fonden rapporterer ikke eksternt på PAI.

 

Politikker for aktivt ejerskab

Fonden investerer udelukkende via afgrænset projektfinansiering og dermed ikke via ejerskab. Fonden evaluerer løbende Serviceleverandører som indgår i investeringsprojekter på bæredygtighedskarakteristika.

Du kan læse mere om SDFR her.