Afsluttende evaluering af Social Startup

Teknologisk Institut er netop blevet færdig med en afsluttende evaluering af Social StartUp, Danmarks første acceleratorforløb for sociale iværksættere.

Nyhed
Download for at læse evalueringen

361 virksomheder og iværksættere fra hele landet søgte om optagelse i Social StartUp i perioden 2014-2016. Ud af dem blev 20 ansøgere udvalgt til at deltage i acceleratorprogrammet, hvor de fik intensiv sparring, camps og undervisning samt mulighed for opstartskapital og/eller lån. Nu har Teknologisk Institut lavet en afsluttende evaluering af programmet, dets effekter og de resultater, deltagervirksomhederne har opnået. 

I evalueringen er deltagervirksomhederne bl.a. blevet spurgt ind til den betydning, deltagelse i programmet har haft for dem, og en række forskellige interessenter fortæller, hvordan de vurderer effekten af og behovet for programmet. Interessenterne fra evalueringen vurderer gennemgående, at”det er både relevant og nødvendigt, at der findes et acceleratorprogram som Social StartUp, der hjælper sociale iværksættere”. Interessenterne vurderer samtidigt, at der ikke findes et lignende tilbud til sociale iværksættere. Deltagervirksomhederne selv siger, at programmet har styrket deres forudsætninger for at beskæftige udsatte ledige, og for at samarbejde med kommunerne, samtidig med at det har styrket deres forretningsmæssige forståelse. Hvordan kan du læse i vedlagte dokument.