Effekten af sociale investeringer

Den Sociale Kapitalfond arbejder for at styrke udsattes muligheder for at deltage på lige vilkår i samfundet og på arbejdsmarkedet. Midlet er kapital- og kompetenceinvesteringer i sociale virksomheder eller sociale effekter. Altså investeringer med et eksplicit og målbart socialt formål. Vi opgør effekten af vores investeringer en gang om året på tre områder.

Investorer - InvestorLab er åben for alle investorer og filantroper, der er interesserede i at investere i eller finansiere impact startups. Det kan være venturekapitalfonde, business angels eller impact investorer.
Nyhed
  • Centralt for målingen af Den Sociale Kapitalfonds impact står opgørelsen af hvor mange udsatte borgere, som får mulighed for at indfri deres potentiale. Samtidig er tal for den økonomiske vækst et vigtigt pejlemærke.
  • En god forretning er forudsætningen for, at der kan skabes gode job og dermed social effekt - og naturligvis for et finansielt afkast.
  • Når det kommer til den impact, som Den Sociale Kapitalfond kan bidrage til, er det også oplagt at se på den kapital, der er rejst til formålet.
figur over impact
Impact opgjort november 2019

Bag om tallene

Tal for jobskabelse og omsætningsvækst dækker de virksomheder, Den Sociale Kapitalfond har investeret i eller samarbejdet med om vækst og socialt ansvar i et acceleratorprogram. Tallene opgøres på baggrund af virksomhedernes data.

Antallet af borgere, som har fået arbejde eller praktik hos en virksomhed
Virksomhederne indberetter antal udsatte borgere i job, antal udsatte borgere i uddannelse eller forløb samt antal ordinært ansatte. De seneste rapporterede tal holdes op mod samme data ved samarbejdets indgåelse. Dette giver et grundlag for at beregne det samlede antal mennesker, der har fået mulighed for at indfri deres potentiale. 

Porteføljevirksomheder leverer data hver måned. Virksomheder i acceleratorprogrammer leverer data hvert kvartal. Den Sociale Kapitalfond er løbende dialog i med virksomhederne for at sikre datakvaliteten.

For porteføljen dækker tallene perioden fra indgåelsen af investeringen til seneste årsregnskab. For acceleratorvirksomhederne dækker tallene fra opstart af acceleratorforløb og to år frem. 

Omsætningsvækst for de enkelte virksomheder bliver målt ved at sammenholde omsætningen ved investeringen/samarbejdets indgåelse med omsætningen ved seneste rapporteringsdato. Omsætningsvæksten bliver derfra fordelt på år.

Virksomhedernes omsætningsvækst beregnes, på baggrund af reviderede årsregnskaber, som et gennemsnit på tværs af virksomhederne.

Beløb rejst dækker over, hvor mange penge, der er rejst til at udvikle, investere i og accelerere virksomheder og sociale indsatser. Beløbet omfatter Den Sociale Kapitalfond, Den Sociale Kapitalfond Invest samt Den Sociale Kapitalfond Management.

Dokumenter