Sociale investeringer er en god forretning

Den Sociale Kapitalfond Invest I KS har offentliggjort sit seneste årsregnskab, som viser en fortsat positiv udvikling i 2022. Med et samlet porteføljeafkast på 37% over foreløbigt fem år før fondsomkostninger, understreger fonden, at sociale investeringer ikke kræver et kompromis på det finansielle resultat.

Impact & Årsrapport 2022
Publikationer, Nyhed

Den Sociale Kapitalfond I KS lancerer samtidig med årsrapporten, fondens impact rapport for 2022, der viser fremgang på en række vigtige måltal for arbejdet med bæredygtighed. På flere områder er fonden og dets porteføljeselskaber nået længere på de opstillede målsætninger end planlagt. Generelt forbedrede porteføljevirksomhederne både deres økonomiske performance og leverede samtidig signifikante resultater på en række ESG-parametre.

2022 var et godt år, hvor fonden fortsatte den positive udvikling. Vi er meget tilfredse med, at fonden leverer et overskud på 43 mio. kr. og et samlet porteføljeafkast for fondens foreløbigt femårige levetid på 37% (brutto IRR). Resultaterne afspejler værdistigninger skabt gennem vækst og bundlinjeforbedringer i de ni virksomheder, som udgjorde fondens portefølje i 2022 samt to succesfulde frasalg af virksomhederne Refurb og HITSA. I løbet af året foretog vi samtidig tre nye investeringer i WaterCare, BM Silo og Tolstrup
Lars Jannick Johansen

Impact rapport 2022: Social ansvarlighed bidrager til bundlinjen

Kapitalfondskompetencer inden for vækst og forretningsudvikling kombineret med særlig ekspertise i social bæredygtighed og ESG er kernen i Den Sociale Kapitalfond Invests arbejde med investeringer i skandinaviske SMV’er. Fonden har et særligt fokus på at styrke inklusion og forbedre mulighederne for udsatte mennesker, der enten har fysiske, psykiske eller sociale barrierer for at deltage på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet eller på anden måde er marginaliserede. Impact rapporten viser, at 20% af alle medarbejdere i fondens porteføljevirksomheder i gennemsnit kommer fra kanten af arbejdsmarkedet, hvilket er langt over niveauet for SMV'er i Danmark generelt.

I 2022 forpligtede porteføljevirksomhederne sig på at tiltræde Science Based Targets Initiative, og arbejder dermed på at opsætte klimamål i overensstemmelse med Paris-aftalen i et ønske om at bidrage aktivt til energireduktion og den grønne omstilling generelt. Det gælder fx virksomheden Koatek, som investerer i solceller for at øge den bæredygtige energi og reducere Co2 fra produktionen, genbruger og anvender recirkuleret emballage og sørger for genvinding af al overskydende materiale.

Porteføljeselskaberne har samtidig alle forpligtet sig til at tilslutte sig UN Global Compacts 10 principper i arbejdet med at styrke menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption. Øget gennemsigtighed, sammenlignelighed og kvalitet i bæredygtighedsrapporteringerne er vigtige elementer i fondens arbejdet med sociale investeringer. Alle porteføljevirksomhederne rapporterer årligt på bæredygtighed, og Den Sociale Kapitalfond Invest har i 2022 etableret en rapporteringsplatform, hvor porteføljevirksomhederne hjælpes til at blive brancheførende på ESG-området.

Vi tror på transparens i arbejdet med bæredygtighed, og derfor deler vi både vores succeser og udfordringer. Det er tredje år, vi rapporterer på ESG nøgletal i fonden og i år har alle porteføljevirksomheder lavet egne impact rapporter. Vi oplever i øjeblikket et stort momentum hos SMV’erne omkring social ansvarlighed og ESG generelt, og vi kan se, at kombinationen af kapitalfondskompetencer og særlige ESG-kompetencer en væsentlig nøgle til succes
Lars Jannick Johansen

Den Sociale Kapitalfond Invest er i gang med at rejse næste fond på forventeligt 500 mio. kr., og oplever i den forbindelse stor investorinteresse.

Læs mere om Den Sociale Kapitalfond Invest I KS Impact Rapport 2022

 

Læs mere om Den Sociale Kapitalfond Invest I KS årsrapport

Kontakt

Lars Jannick Johansen har stået i spidsen for etableringen og udviklingen af Den Sociale Kapitalfond fra begyndelsen, først som stifter og adm. direktør for managementselskabet og siden 2017 som ledende partner i Den Sociale Kapitalfond Invest.
Stifter og ledende partner (bestyrelsesleder)
+45 29 61 68 92
Maria profilbillede
Investeringsdirektør
+45 22 27 28 56