Den Sociale Kapitalfond bag nyt nationalt råd for impact investeringer

Invest for Impact Denmark er et nyt nationalt råd og fællesskab for danske impact-aktører. Formålet er at fremme impact investeringer, der skaber positive, målbare samfundsmæssige effekter i kombination med finansielle afkast.

invest for impact logo
Nyhed

Impact investeringer inden for velfærdsområder og miljø har et stort potentiale for at bidrage til et stærkere og mere bæredygtigt velfærdssamfund. Det viser bl.a. Den Sociale Kapitalfonds erfaringer gennem snart mange år.  Men impact investeringerne skal op i skala og det skal gå hurtigere, særligt inden for velfærdsområdet, som er underudviklet i forhold til grønne impact investeringer.

Det er baggrunden for ”Invest for Impact Denmark – Rådet til fremme af impact-investeringer i Danmark”.

Rådet vil bl.a. arbejde for at styrke opbakning, forbedre rammevilkår og øge finansiel interesse for investeringer på velfærdsområdet, ligesom det allerede sker på energi- og klimaområdet samt i udlandet. Ved at samle aktører og interessenter, lave analyser, hente og dele viden fra ind- og udland, udbrede guidelines og standarder, vil rådet arbejde for at få sociale impact investeringer op i større skala og bane vejen for, at flere aktører investerer mere og bredere for at opnå både sociale og økonomiske afkast.

Invest for Impact Denmark er etableret som en selvstændig almennyttig forening med egen bestyrelse og sekretariat. Den Sociale Kapitalfond er initiativtager og har etableret foreningen sammen med TrygFonden, Sparekassen Sjælland-Fyn, Landsbyggefonden samt Dansk Industri, der alle er medlemmer af foreningens bestyrelse. 

I Den Sociale Kapitalfond er vi rigtigt glade for at det nu er lykkedes at etableret Rådet i samarbejde med stærke aktører fra impact-området, som et nyt, vigtigt bidrag at udvikle og skalere sociale impact investeringer - og derigennem styrke sammenhængskraft og bæredygtighed i vores velfærdssamfund.

Læs mere i pressemeddelelsen til højre. 

Læs mere om Rådet og medlemskab på hjemmesiden www.investforimpact.dk

Følg Rådet på LinkedIn https://www.linkedin.com/company/invest-for-impact-denmark